15 feb: Norsk energiselskab lander det bedste resultat siden 2008
15 feb: SAS/Sydbank: Godt at konkurrenten er dårligt flyvende
15-02-2018 09:38:31

Vestas-konkurrent vil vokse hurtigere end markedet - NY

Den spansk-tyske vindmølleproducent Siemens Gamesa vil frem mod 2020 vokse hurtigere end markedet.

Samtidig vil selskabet have en overskudsgrad (EBIT) på 8-10 pct., oplyser selskabet i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag torsdag.

Dermed læner Siemens Gamesas målsætninger sig en anelse op ad Vestas' langsigtede målsætninger.

Den danske vindmølleproducent offentliggjorde i sidste uge nye mål, og her er planen også at vokse mere end det generelle marked, mens EBIT-marginen skal være på mindst 10 pct.

- De nye mål bekræfter for mig, at Vestas og Siemens Gamesa bliver de to selskaber, der fremadrettet bliver de to førende spillere i industrien på indtjeningen, mens mange af de mindre spillere formentlig kommer til at få det svært og bliver efterladt tilbage på perronen, siger Jacob Pedersen, der dækker vindmølleindustrien som aktieanalytiker i Sydbank.

Siemens Gamesa går efter at øge markedsandelen på landvindmøller, hvilket blandt andet skal drives af nye vindmøller i selskabets 4,2 MW-platform.

På havvindmøller er målet at fastholde førerpositionen i Europa og vinde indpas på nye markeder i USA og Taiwan, hvor Ørsted også er på vej ind.

- Siemens Gamesa skal skærpe sig hen over den nærmeste periode for at få den markedsposition, for selskabet er langt efter Vestas på landvind, mens det er åbenlyst, at det er foran på havvind, siger Jacob Pedersen.

Siemens Gamesa venter, at markedet vokser 5 pct. og 13 pct. frem mod 2020 og 2025 inden for henholdsvis landmøller og havmøller. Servicemarkedet ventes at vokse 11 pct. til 2020.

I år venter Siemens Gamesa en EBIT-margin på 7-8 pct. ud fra en omsætning på 9-9,6 mia. euro, og de bedre resultater frem mod 2020 skal blandt andet komme via besparelser på 2 mia. euro.

Det skal dæmme op for, at priserne på vindmøller generelt er under pres.

Siemens Gamesa venter dog en stabilisering af prispresset i løbet af 2018 efter store prisfald sidste år, hvilket også var meldingen fra selskabet i forbindelse med det seneste regnskab i slutningen af januar.

- Det er igen en indikation af, at industrien har lagt den værste del af prispresset bag sig, siger Jacob Pedersen.

Siemens Gamesa-aktien stiger 2,1 pct. til 12,72 euro torsdag morgen, mens Vestas ligger 0,2 pct. højere i 431 kr.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 maj
 
Hej,   Jeg har været herinde i dette forum siden 2010, og har fulgt mange debatører, men en af dem s..
28
17 maj
PNDORA
Jeg personligt mener at en stor del af skribenterne her på forum og markedet som helhed overreagerer..
17
16 maj
PNDORA
Pandora dykkede fordi der manglede 60 millioner i omsætning ud af 1.500 millioner. Det er jo helt gr..
16
19 maj
PNDORA
Pandora realiserede i Q1 2018 en omsætning, som var 44 mDKK lavere end 1Q 2017, såfremt valutakurser..
14
17 maj
NOVO-B
Trump fik fortalt at PBM'ernes rabatsystem er taget for fremskaffelse af lavere priser til patienter..
14
18 maj
DANSKE
Kongsmart, Jensen og Pedersen var de 3 sidste kandidater til en højt betroet post i banken. De mangl..
13
15 maj
VELO
Har lyttet til det nu. Ikke så meget nyt, men bider mærke i, at Envarsus bliver mere og mere en fast..
13
14 maj
VELO
Nu begynder Veloxis at levere varen. Det er klart, at med en vækst 142% i omsætning i forhold til Q1..
13
14 maj
NOVO-B
Nu vil jeg ikke bruge meget tid på dit "Sikken dog noget sludder"  udover, at det er klart, at du ik..
13
19 maj
PNDORA
Når nu det kan være så svært, at tolke shortere, og andre på markedet, så kan det være en god ide, a..
12

Møns Bank Q1: Lille løft på bundlinjen

18-05-2018 13:48:49
Møns Bank kom ud af første kvartal med en stærkere bundlinje, men i store træk resultater, der minder meget om samme periode året før. Forventningerne om et overskud før skat på 20-30 mio. kr. i hele 2018 fastholdes.I første kvartal fik Møns Bank et overskud før skat på 10,7 mio. kr. mod 10 mio. kr. i samme periode sidste år. Dermed er banken allerede over halvvejs i forhold til at nå den nedre en..

Rockwool/CEO: Gode markeder, tiltag og let sammenligning bag fremgang

18-05-2018 09:22:44
Rockwool er kommet flyvende fra start i 2018 og kan fremvise stærk vækst på alle hovedpunkter i det regnskab for første kvartal, som isoleringskoncernen offentliggjorde fredag. Lette sammenligningstal bidrager til billedet, men derudover spiller stærke markeder, prisjusteringer og effektivitesforbedringer ind, siger Rockwools administrerende direktør, Jens Birgersson, i et interview med Ritzau Fin..

Aktier/tendens: Mærsk fortsætter i negativ fokus på ellers positiv dag

18-05-2018 08:26:19
A.P. Møller-Mærsk fik en grum dag torsdag med store fald i aktiekurserne - og det ser ikke ud til, at stormen er drevet over for denne gang for koncernen. Med avisoverskrifter som "Søren Skous nødplan får hårde odds", "Mærsk skuffer fælt" og "Investorerne er ikke begejstrede for Mærsks bud på fremtiden" kan fokus endnu en gang være rettet mod aktierne i koncernen, når handlen starter fredag morgen..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2018 02:10:09
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB5 - 2018-05-22 02:10:09 - 2018-05-22 02:10:09 - 1 - Website: OKAY