19 apr: Morgan Stanley ryster posen: Foretrækker nu Nordea over Danske Ba..
19 apr: Vestas tror på stor bid af amerikansk rammeaftale trods Siemens-s..
19-04-2018 11:41:06

Aktier/middag: Mildere stemning til gavn for Mærsk og FLSmidth

Relateret indhold
08 maj - 
Cementgigant presset af hård vinter trods højere salg
03 maj - 
Torsdagens aktier: Opjustering sikrede Coloplast stort ..
03 maj - 
Aktier/middag: Overraskende nyt sender Lundbeck højere

Mærsk-aktiene og FLSmidth har torsdag gavn af en afdæmpet nervøsitet for handelskonflikt i de europæiske aktiemarkeder, og de to Mærsk-aktier og ingeniøraktien, der også støttes af højere metalpriser, er sammen med ISS med i toppen af det danske C25-indeks ved middagstid.

Men fremgangen en ikke stærk nok til at opveje et negativt pres på eliteindekset fra blandt andet Danske Bank og Novo Nordisk, og status er et mindre fald i C25 på 0,1 pct. til indeksniveauet 1113,99 med 12 af indeksets nu 23 aktier med negativt fortegn.

- Der er god interesse for de lidt mere cykliske ting i dag. Det gælder FLSmidth, og det skyldes en global optur for metaller, og både i USA og ude i Asien har vi set interesse for minerelaterede selskaber, bemærker afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen.

- Og al den der handelssnak er trukket lidt i baggrunden til fordel for fokus på regnskaberne, og det giver lidt mere interesse for Mærsk og for de cykliske varer på bekostning af noget af det mere defensive som Novo og Chr. Hansen, forklarer han.

Mærsks A-aktie stiger torsdag middag 2,3 pct. til 8645 kr. i toppen af C25 indekset, og FLSmidth-aktien ligger 1,2 pct. højere i 381,70 kr., mens ISS blander sig i topopgøret med et plus på 1,9 pct. til 216,20 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

Indekstunge Novo Nordisk falder til gengæld 0,9 pct. til 290,65 kr., selv om selskabet torsdag morgen kunne oplyse, at det har fået en godkendelse fra de canadiske sundhedsmyndigheder til at kunne markedsføre sit kombinationsprodukt Xultophy til voksne med type 2-diabetes.

Blandt de øvrige defensive aktier er der minus på 1,1 pct. til 521,20 kr. for Coloplast og på 0,7 pct. til 565,60 kr. for Chr. Hansen.

NEDJUSTERING AF DANSKE BANK

Danske Bank er også med i den tunge ende med et fald på 0,8 pct. til 223,30 kr., og her spiller det ind, at amerikanske Morgan Stanley torsdag morgen har sænket sin anbefaling af aktien til "ligevægt" fra "overvægt".

- Det er det, der forklarer, at Danske Bank klarer sig dårligere end bankaktierne i dag, vurderer Ole Kjær Jensen og påpeger, at Nordea samtidig har fået hævet anbefalingen til "overvægt" fra "ligevægt" hos Morgan Stanley. Det løfter Nordea-aktien 1,7 pct. til 63,54 kr.

Morgan Stanley har reduceret kursmålet for Danske Bank til 270 kr. fra 290 kr., mens kursmålet for Nordea er hævet til 78,79 kr. fra 73,06 kr.

Uden for eliteindekset har Sydbank fået hævet anbefalingen af Nordea til "køb" fra "hold", mens kursmålet sættes til 250 kr. Sydbank-aktien ligger ved middagstid 0,2 pct. højere i 235 kr.

BAVARIAN TILBAGE I MINUS

Bunden af C25 beherskes suverænt af Bavarian Nordic med et fald på 2,2 pct. til 175,15 kr. uden selskabsspecifik baggrund.

- Den har været presset gennem længere tid, men så havde den pludselig et hop i går på små 6 pct. uden nogen forklaring. Måske var udlandet lidt fraværende i går, da det var teknisk nedbrud på Nasdaq, siger Ole Kjær Jensen og henviser til, at det især er udenlandske købere, der har bidraget til presset på Bavarian-aktien.

Blandt de resterende eliteaktier er der fokus på DSV, efter at konkurrenten Panalpina har kunnet fremvise fremgang i første kvartal, hvor stigende volumen og indtjening fra luftfragt trækker op i resultatet, der omvendt er presset af et underskud i søfragt.

Investorerne reagerer ved at sende DSV-aktien ned med 0,5 pct. til 492,40 kr.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Møns Bank Q1: Lille løft på bundlinjen

18-05-2018 13:48:49
Møns Bank kom ud af første kvartal med en stærkere bundlinje, men i store træk resultater, der minder meget om samme periode året før. Forventningerne om et overskud før skat på 20-30 mio. kr. i hele 2018 fastholdes.I første kvartal fik Møns Bank et overskud før skat på 10,7 mio. kr. mod 10 mio. kr. i samme periode sidste år. Dermed er banken allerede over halvvejs i forhold til at nå den nedre en..

Rockwool/CEO: Gode markeder, tiltag og let sammenligning bag fremgang

18-05-2018 09:22:44
Rockwool er kommet flyvende fra start i 2018 og kan fremvise stærk vækst på alle hovedpunkter i det regnskab for første kvartal, som isoleringskoncernen offentliggjorde fredag. Lette sammenligningstal bidrager til billedet, men derudover spiller stærke markeder, prisjusteringer og effektivitesforbedringer ind, siger Rockwools administrerende direktør, Jens Birgersson, i et interview med Ritzau Fin..

Aktier/tendens: Mærsk fortsætter i negativ fokus på ellers positiv dag

18-05-2018 08:26:19
A.P. Møller-Mærsk fik en grum dag torsdag med store fald i aktiekurserne - og det ser ikke ud til, at stormen er drevet over for denne gang for koncernen. Med avisoverskrifter som "Søren Skous nødplan får hårde odds", "Mærsk skuffer fælt" og "Investorerne er ikke begejstrede for Mærsks bud på fremtiden" kan fokus endnu en gang være rettet mod aktierne i koncernen, når handlen starter fredag morgen..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Flowserve Corporation 44,99 0,9% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2018 00:08:50
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB3 - 2018-05-22 00:08:50 - 2018-05-22 00:08:50 - 1 - Website: OKAY