25 apr: Jyske Bank afviser aktiesalg til Nykredit i jysk banfusion - NY
25 apr: ATP får milliardunderskud efter sløj periode på aktiemarkedet
25-04-2018 09:22:45

Aktier/åbning: Nordea og Novozymes bliver sendt ned efter regnskaber

Relateret indhold
08 maj - 
Cementgigant presset af hård vinter trods højere salg
03 maj - 
Torsdagens aktier: Opjustering sikrede Coloplast stort ..
03 maj - 
Aktier/middag: Overraskende nyt sender Lundbeck højere

Det danske aktiemarked er åbnet med kursfald onsdag morgen, hvor Novozymes og Nordea er under pres efter regnskaber til den svage side.

C25-indekset ligger efter få minutters handel 0,3 pct. lavere i 1111,17, og den negative stemning følger kursfald på de amerikanske børser tirsdag, hvor frygt for stigende renter fik investorerne til at sælge ud af aktierne.

Nordea er faldet til bunds i C25-indekset efter bankens regnskab for første kvartal. Toplinjen landede som ventet på 2315 mio. euro, men det var volatile poster som kursreguleringer og handelsindtægter, der trak op.

Derimod var bundlinjen en positiv overraskelse med et overskud på 820 mio. euro mod de ventede 774 mio. euro. Aktien falder 3 pct. til 61,88 kr.

Der har også været tal fra Novozymes onsdag morgen, og her skuffede den organiske vækst med en stigning på 2 pct. mod en ventet fremgang på 4 pct.

Til gengæld var driftsoverskuddet på 1016 mio. kr. helt på linje med det ventede. Aktien falder 0,7 pct. til 307,20 kr.

- De skuffer jo på vækstsiden, hvis man blot kigger på det som helhed. Men hvis man splitter det op, så er det de rigtige steder, der vokser, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank og peger på de to forretningsdivisioner Vaskemidler og Bioenergi.

Der er også mindre pres på Sydbank, der kom ud af første kvartal med et overskud på 431 mio. kr., hvilket er et fald fra 447 mio. kr. i samme periode året før. Aktien falder 0,4 pct. til 241,80 kr.

FLSmidth er i fokus, da flere af selskabets konkurrenter fra morgenstunden har aflagt regnskaber.

Metso og Outotec solgte mere end ventet i årets første tre måneder, mens svenske Atlas Copcos toplinje endte under analytikernes forventninger. FLSmidth-aktien falder 0,6 pct. til 376,80 kr.

Mærsk har fået sænket kursmålet af tyske Mainfirst til 13.000 kr. fra 13.800 kr. Anbefalingen lyder dog fortsat på "outperform", men B-aktien falder 0,1 pct. til 9470 kr.

Æggebakkeproducenten Hartmann får lidt opmærksomhed, da selskabets finske konkurrent Hühtamaki har offentliggjort et lidt svagere end ventet regnskab målt på toplinjen. Hartmann-aktien ligger uændret i 354 kr.

Der fragår desuden et udbytte i Royal Unibrew på 8,90 kr., som falder 1,7 pct. - eller 7 kr. - til 408,20 kr.

Hos Athena Investments lyder udbyttet på 0,25 kr., og aktien falder i samme takt - med 2,5 pct. til 8,58 kr. - mens Columbus-aktien falder 0,1 pct. - svarende til 0,02 kr. - på dagen, hvor retten til et udbytte på 0,12 kr. fragår.

Senere onsdag vil der være regnskaber fra Grønlandsbanken og Össur. Össur-aktien stiger 1,1 pct. til 27,70 kr., mens Grønlandsbanken ligger uændret i 612 kr.

/itzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Møns Bank Q1: Lille løft på bundlinjen

18-05-2018 13:48:49
Møns Bank kom ud af første kvartal med en stærkere bundlinje, men i store træk resultater, der minder meget om samme periode året før. Forventningerne om et overskud før skat på 20-30 mio. kr. i hele 2018 fastholdes.I første kvartal fik Møns Bank et overskud før skat på 10,7 mio. kr. mod 10 mio. kr. i samme periode sidste år. Dermed er banken allerede over halvvejs i forhold til at nå den nedre en..

Rockwool/CEO: Gode markeder, tiltag og let sammenligning bag fremgang

18-05-2018 09:22:44
Rockwool er kommet flyvende fra start i 2018 og kan fremvise stærk vækst på alle hovedpunkter i det regnskab for første kvartal, som isoleringskoncernen offentliggjorde fredag. Lette sammenligningstal bidrager til billedet, men derudover spiller stærke markeder, prisjusteringer og effektivitesforbedringer ind, siger Rockwools administrerende direktør, Jens Birgersson, i et interview med Ritzau Fin..

Aktier/tendens: Mærsk fortsætter i negativ fokus på ellers positiv dag

18-05-2018 08:26:19
A.P. Møller-Mærsk fik en grum dag torsdag med store fald i aktiekurserne - og det ser ikke ud til, at stormen er drevet over for denne gang for koncernen. Med avisoverskrifter som "Søren Skous nødplan får hårde odds", "Mærsk skuffer fælt" og "Investorerne er ikke begejstrede for Mærsks bud på fremtiden" kan fokus endnu en gang være rettet mod aktierne i koncernen, når handlen starter fredag morgen..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Flowserve Corporation 44,99 0,9% Stigning i aktiekurs
Guess?, Inc 25,82 1,5% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2018 02:29:39
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB5 - 2018-05-22 02:29:39 - 2018-05-22 02:29:39 - 1 - Website: OKAY