30 apr: Ekstraordinære indfrielser (CK93)
30 apr: Storaktionærmeddelelse – Norges Bank
30-04-2018 04:57:34

Taiwan tildeler Ørsted 900 MW netkapacitet til havvind

Efter en grundig og omfattende proces har Taiwans økonomiministerium tildelt Ørsted retten til at slutte 900 MW havvind til Taiwans elnet med disse projekter:

  • Changhua 1 med en kapacitet på 605MW med nettilslutning i 2021.
  • Changhua 2 med en kapacitet på 295MW med nettilslutning i 2021.

Det betyder, at Ørsted skal levere de første havvindprojekter i kommerciel skala til Changhua-regionen og forbinde 900MW til Changhuas samlede, tilgængelige netkapacitet på 1,000MW i 2021.

Det næste skridt for Ørsteds projekter, der ligger i Taiwan-strædet ud for Changhua-regionens kyst, bliver at opnå byggetilladelse samt at underskrive en elkøbsaftale med Taipower og dermed fastlægge afregningsprisen. Projekterne forventes opført i 2021, under forudsætning af at Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning.

Koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Wind Power, Martin Neubert, siger: ”Det er et banebrydende øjeblik for havvind i Asien og Stillehavsområdet. Vi er stolte over at være blevet betroet denne vigtige og store opgave, som bliver en milepæl i Taiwans ambitiøse omstilling til vedvarende energi.”

Ørsteds direktør for Asien og Stillehavsområdet, Matthias Bausenwein, siger: ”Vi er beærede over resultatet af dagens tildeling af netkapacitet. Ørsted er meget opsat på at levere havvindmølleparker i verdensklasse til tiden for at understøtte Taiwans ambitiøse grønne energimål. Vi kommer til at arbejde tæt sammen med regeringen og de lokale myndigheder, og som vi har skrevet i vores ansøgning om nettilslutning, er vi fast besluttede på at opbygge en lokal forsyningskæde, engagere os i lokalsamfundet, overføre viden til Taiwan og udvikle lokale talenter.”

Om Ørsted i Taiwan

Ørsted har opnået eneret til fire havvindmøllesites, der ligger 35 til 60 km fra Changhua-provinsens kyst. I februar 2018 opnåede Ørsted miljøgodkendelse af de fire projekter, der tilsammen potentielt har en kapacitet på 2,4 GW. De resterende 1,5GW - fordelt over tre projekter - kan deltage i fremtidige udbudsrunder. Den taiwanske regering har meddelt, at den forventer at udbyde op til 2 GW havvindkapacitet i juni 2018.

Ørsteds fire Greater Changhua-havvindmølleparker vil kunne forsyne op til 2,8 millioner taiwanske husstande med strøm og skabe tusindvis af arbejdspladser i parkernes levetid.

Ørsted er også medejer af Taiwans første havvindmølleprojekt i kommerciel skala, Formosa 1. Forudsat at ejerkredsen foretager den endelige investeringsbeslutning, vil Formosa 1 blive udbygget fra den nuværende kapacitet på 8 MW til en kapacitet på 128 MW i 2019.

Ørsted er verdens førende virksomhed inden for havvind og har installeret over 1.000 havvindmøller med en samlet kapacitet på ca. 4,4 GW og har yderligere 4,5 GW under opførelse. Ørsted har en ambition om at have installeret en samlet havvindkapacitet på 11-12 GW globalt i 2025.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsteds tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2018 eller på det forventede investeringsniveau, der er meldt ud for 2018.

Yderligere oplysninger

Media Relations

Tom Lehn-Christiansen

+45 99 55 60 17

tomlc@orsted.dk

Investor Relations

Daniel Lerup

+45 99 55 59 35

danil@orsted.dk 

Ørsteds vision er en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner vores kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 5.700 medarbejdere og hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier handles på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2017 havde koncernen en omsætning på 59,5 mia. kr. (8,0 mia. euro). Du kan finde mere information om Ørsted på orsted.com, og du kan følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftet fil

Primary Logo

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 maj
 
Hej,   Jeg har været herinde i dette forum siden 2010, og har fulgt mange debatører, men en af dem s..
28
17 maj
PNDORA
Jeg personligt mener at en stor del af skribenterne her på forum og markedet som helhed overreagerer..
17
16 maj
PNDORA
Pandora dykkede fordi der manglede 60 millioner i omsætning ud af 1.500 millioner. Det er jo helt gr..
16
19 maj
PNDORA
Pandora realiserede i Q1 2018 en omsætning, som var 44 mDKK lavere end 1Q 2017, såfremt valutakurser..
14
17 maj
NOVO-B
Trump fik fortalt at PBM'ernes rabatsystem er taget for fremskaffelse af lavere priser til patienter..
14
18 maj
DANSKE
Kongsmart, Jensen og Pedersen var de 3 sidste kandidater til en højt betroet post i banken. De mangl..
13
15 maj
VELO
Har lyttet til det nu. Ikke så meget nyt, men bider mærke i, at Envarsus bliver mere og mere en fast..
13
14 maj
VELO
Nu begynder Veloxis at levere varen. Det er klart, at med en vækst 142% i omsætning i forhold til Q1..
13
14 maj
NOVO-B
Nu vil jeg ikke bruge meget tid på dit "Sikken dog noget sludder"  udover, at det er klart, at du ik..
13
19 maj
PNDORA
Når nu det kan være så svært, at tolke shortere, og andre på markedet, så kan det være en god ide, a..
12

Møns Bank Q1: Lille løft på bundlinjen

18-05-2018 13:48:49
Møns Bank kom ud af første kvartal med en stærkere bundlinje, men i store træk resultater, der minder meget om samme periode året før. Forventningerne om et overskud før skat på 20-30 mio. kr. i hele 2018 fastholdes.I første kvartal fik Møns Bank et overskud før skat på 10,7 mio. kr. mod 10 mio. kr. i samme periode sidste år. Dermed er banken allerede over halvvejs i forhold til at nå den nedre en..

Rockwool/CEO: Gode markeder, tiltag og let sammenligning bag fremgang

18-05-2018 09:22:44
Rockwool er kommet flyvende fra start i 2018 og kan fremvise stærk vækst på alle hovedpunkter i det regnskab for første kvartal, som isoleringskoncernen offentliggjorde fredag. Lette sammenligningstal bidrager til billedet, men derudover spiller stærke markeder, prisjusteringer og effektivitesforbedringer ind, siger Rockwools administrerende direktør, Jens Birgersson, i et interview med Ritzau Fin..

Aktier/tendens: Mærsk fortsætter i negativ fokus på ellers positiv dag

18-05-2018 08:26:19
A.P. Møller-Mærsk fik en grum dag torsdag med store fald i aktiekurserne - og det ser ikke ud til, at stormen er drevet over for denne gang for koncernen. Med avisoverskrifter som "Søren Skous nødplan får hårde odds", "Mærsk skuffer fælt" og "Investorerne er ikke begejstrede for Mærsks bud på fremtiden" kan fokus endnu en gang være rettet mod aktierne i koncernen, når handlen starter fredag morgen..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2018 00:39:59
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB3 - 2018-05-22 00:39:59 - 2018-05-22 00:39:59 - 1 - Website: OKAY