02 maj: Aktier/middag: Novo og GN fører an efter regnskaber i positivt ma..
02 maj: GN-aktien nærmer sig højeste kursniveau i godt 18 år
02-05-2018 11:50:49

Novo køber vigtig joker - kan give diabetespille forlomme i USA - NY2

Relateret indhold
22 maj - 
Novo: Studieresultater bekræfter potentiale for Refixia
14 maj - 
Novo/ABM: Investorerne drager lettelsens suk - indtil v..
14 maj - 
Aktier/åbning: Positiv stemning fra start med Novo og D..
Relateret debat
24 maj - 
Hvorfor solgte i ikke nogen i 400 ligesom os andre?
24 maj - 
nå.
24 maj - 
Så har vi det på samme måde 😊

Novo Nordisk kan, om alt går vel, give sin kommende diabetespille, oral Semaglutid, en forlomme i køen til det lukrative amerikanske lægemiddelmarked.

Selskabet har således for nylig købt et værdibevis, der kan kappe fire måneder af behandlingstiden hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, når Novo senere søger om markedsføringstilladelse for et lægemiddel efter eget valg.

Selv skriver Novo kun om værdibeviset i en indskudt bemærkning i selskabets regnskab for første kvartal.

Her fremgår det, at faldet i de frie pengestrømme blandt andet er påvirket af, at selskabet for nylig har købt en såkaldt "priority review voucher" til brug for udviklingsporteføljen inden for behandling af diabetes og fedme.

Hvilken lægemiddelkandidat Novo agter at bruge værdibeviset på, fremgår ikke, og heller ikke prisen fremgår direkte af regnskabet.

Hos Sydbank er analytiker Søren Løntoft Hansen dog relativt sikker på, at værdibeviset er købt for at skaffe Novos kommende diabetespille, oral Semaglutid, hurtigere på markedet.

- Det er helt sikkert mit gæt, at Novo vil bruge den på oral Semaglutid, siger Sydbank-analytikeren.

Pillen, som Novo offentliggør fase 3-resultater fra i år, har ifølge hans vurdering et topsalgspotentiale på op til 30 mia. kr. om året.

DYRT VÆRDIBEVIS

Hos Novo oplyser pressechef Katrine Sperling, at prisen for voucheren er på cirka 120 mio. dollar, og at det kan læses ud af regnskabet som stigningen i immaterielle aktiver.

- Vi ønsker ikke at kommentere på, hvor vi agter at bruge den, andet end, som du også kan se i regnskabet, at det er indenfor diabetes care og obesity, oplyser pressechefen.

Hun peger på, at der ikke er nogen udløbsdata på "priority review voucheren".

Tidligere er den type værdipapirer også blevet handlet til store beløb. Eksempelvis brugte det franske medicinalselskab Sanofi i 2015 245 mio. dollar - eller knap 1,5 mia. kr. på en sådan mulighed.

Priserne svinger dog noget. I slutningen af 2017 solgte biotekselskaberne Biomarin og Ultragenyx hver en voucher for henholdsvis 125 mio. dollar og 130 mio. dollar. Senest har Spark Therapeutics købt en "voucher" fra Jazz Pharmaceuticals for 110 mio. dollar.

Søren Løntoft Hansen peger på, at den høje pris måske skal ses i lyset af, at medicinalselskaberne kan hente sig yderligere fordele ud over fire måneders ekstra omsætning. Således er lægemidlernes succes i høj grad afhængig af, at indkøbsforeninger og sygekasser vælger at give tilskud til lægemidlet.

- Det kan måske være vigtigt at sikre en god timing for en godkendelse. På et tidspunkt lukkes bøgerne for det kommende år, og der kan måske være noget timing forbundet med at opnå dækningen, siger Sydbank-analytikeren.

Programmet med værdibeviser, eller vouchers, er indført af FDA for at fremme udviklingen af lægemidler til behandling af sjældne lidelser hos børn og giver modtageren mulighed for at fremme behandlingen af et andet og valgfrit lægemiddel, eller, som det er sket i flere tilfælde, at sælge denne ret videre til et af de store medicinalselskaber.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
24 maj
NOVO-B
Dejligt, at høre fra the fejlmaestro igen, kan du hygge dig med dig selv og dine  manglende data.   ..
6
18 maj
NOVO-B
Nå du har opdaget, at nyheden er 10 år gammel og det kun er targetområdet, der nu intensiveres udbre..
6
24 maj
NOVO-B
Dejligt at se, at Novo nu selv melder ud,  de små tanker jeg har advokeret for, de sidste 2 år, ift...
5
24 maj
NOVO-B
Du er vel ikke så naiv at tro, at Amazon & Co. ikke har tænkt sig at tilrettelægge sin forretning på..
2
18 maj
NOVO-B
https://endpts.com/citing-significant-progress-on-a-cure-for-diabetes-novo-nordisk-beefs-up-its-stem..
2
24 maj
NOVO-B
Du er vel ikke så naiv at tro, at Amazon & Co. ikke har tænkt sig at tilrettelægge sin forretning på..
1
19 maj
NOVO-B
Nu har jeg prøvet at få jer med de sidste par år - men intet virker? Den her er en “ once in lifetim..
1
18 maj
NOVO-B
Lige et OBS til din fakenews konklusion:   "Novo har ingen erfaring med stamcelleforskning, og må be..
1

Aktier/tendens: Positiv stemning ser ud til at løfte danske aktier

25-05-2018 08:10:11
Der er lagt op til en positiv dag, når det danske aktiemarked sætter gang i handlen fredag morgen, hvor Ørsted og Pandora kan komme i fokus efter torsdagens store fald.De amerikanske aktier sluttede torsdagen med små minusser, mens de asiatiske aktieindeks lå med blandede fortegn fredag morgen. De amerikanske futures og den tyske DAX-future ligger til gengæld med stigninger omkring en time før den..

Hartmann Q1: Sætter gang i effektiviseringsprogram for at nå 2018-mål

24-05-2018 14:29:06
Fremgang i emballagesalget og et højere teknologisalg prægede årets første kvartal hos emballageproducenten Brødrene Hartmann, der kom ud af perioden med en stigning i både omsætningen og indtjeningen.I første kvartal omsatte virksomheden for 624 mio. kr. mod 572 mio. kr. i samme periode af 2017, og fremgangen kom, på trods af at valutakurser påvirkede omsætningen i år med 55 mio. kr. Det fremgår ..

Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året

24-05-2018 09:59:22
Smykkekoncernen Pandora har kurs mod en nedjustering senere på året, vurderer Carnegie, som skærer gevaldigt i kursmålet for aktie til 400 kr. fra før 700 kr. og sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold". Finanshusets Pandora-analytiker, Lars Topholm, peger også på, at det kan blive nødvendigt at få nye kræfter ind til at få gennemført de nødvendige ændringer i selskabet og genskabe tilliden. Regn..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Norwegian suser til vejrs efter historie om Ryanair-interesse
2
Aktier/tendens: Positiv stemning ser ud til at løfte danske aktier
3
Pandora-analytikere ser fortsat Kina-potentiale trods kursbank - citat
4
Torsdagens aktier: Pandora og Ørsted trak C25 i rødt
5
Aktier/middag: Pandora og Ørsted trækker C25 i rødt

Relaterede aktiekurser

Novo Nordisk B A/S 304,50 0,3% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. maj 2018 10:46:31
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180524.2 - EUROWEB5 - 2018-05-25 10:46:31 - 2018-05-25 10:46:31 - 1 - Website: OKAY