02 maj: Bavarian/Sydbank: Rigtig positivt med blåstempling fra FDA
02 maj: Lundbeck/DNB: Sænker anbefalingen til "sælg" fra "køb"
02-05-2018 17:06:35

Onsdagens aktier: Novo, FLS og GN belønnet fyrsteligt for regnskaber

Relateret indhold
24 maj - 
Torsdagens aktier: Pandora og Ørsted trak C25 i rødt
24 maj - 
Aktier/middag: Pandora og Ørsted trækker C25 i rødt
24 maj - 
Aktier/åbning: Ørsted og Pandora får tæsk i negativ C25..

Kun Bavarian Nordic blandede sig i topstriden i C25, der ellers stod mellem onsdagen tre regnskabsaktuelle selskaber Novo Nordisk, FLS og GN, der blev fyrsteligt belønnet for de opnåede resultater i første kvartal af 2018.

C25-indekset steg med 1,5 pct. til 1133,84, hvilket var lidt højere end de øvrige markeder i Europa, når der ses bort fra Tyskland, 1,7 pct. ved dansk lukketid. Frankrig og UK steg 0,3 og 0,4 pct.

NOVO I FLOT FORM

Novo Nordisk steg 4,3 pct. til 307 kr. efter at have leveret et regnskab, der også overraskede positivt.

- Novo leverede stærkt på omsætning, indtjening og bruttomarginen var flot, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

Han tænker også, at enkelte investorer måske har ligget short i aktien og dækker ind, men han ser stigningen som fuldt fortjent.

Sundhedsreformen i USA i 2019, som nogle fremhæver, burde ikke overraske.

- Novo Nordisk venter, at koncernens salg i 2019 vil blive negativt påvirket med 1-2 pct. som følge af ændring af Medicare, skriver selskabet i regnskabet.

Samtidig præciserede koncernen forventningerne til 2018 målt i lokal valuta. Der ventes nu en vækst i salget på 3-5 pct. mod tidligere 2-5 pct., mens driftsresultatet ventes at stige med 2-5 pct. mod tidligere 1-5 pct.

Ole Kjær Jensen peger også på, at opjusteringen fra medicinalgiganten ligeledes er en positiv faktor, der sagtens kan forklare kursløftet.

FLS OP EFTER ORDREINDGANG

FLSmidth meldte om en god start på året, og resultaterne for første kvartal var præget af, at minebranchen så småt er på vej ud af flere års dødvande.

Aktien endte onsdag med en stigning på 6,9 pct. til 410 kr.

- Det er et stærkt regnskab med en bedre end ventet ordreindgang. Samtidig er der positive meldinger omkring god investeringslyst i minesektoren, og meget af det samme går igen om cementsektoren. Og det er det, investorerne tager bestik af, siger analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen til Ritzau Finans.

Ordreindgangen nåede i årets første tre måneder 5018 mio. kr., hvilket var omtrent 400 mio. kr. højere end ventet blandt analytikerne ifølge Ritzau Estimates, og selskabet fremhævede selv, at det for første gang i flere år har fået en reel mineordre.

GN I TOPFORM

GN endte 7 pct. højere i 236,50 kr. - det højeste niveau i omkring 18 år - efter at have leveret et flot regnskab primært på audio-delen - headsets.

Ole Kjær Jensen vurderede, at regnskabet var mere end godkendt.

- Audio leverer stærkt og det trækker GN-aktien op, siger han og fremhæver desuden, at sammenligner man med konkurrenten på headset Plantronics, ser det ud til GN stjæler markedsandele.

- Høreapparatdelen skuffer måske lidt, men det opvejes af god indtjening fra forretningsområdet, påpeger han.

Kollegaen William Demant endte i den dårlige ende af C25 med et fald på 1 pct. til 243,50 kr. Danske Bank havde negativt nyt om aktien og sænkede anbefalingen af aktien til "hold" mod tidligere "køb". Samtidig løftede banken dog kursmålet 10 kr. til 250 kr.

WDH er klar med regnskab for første kvartal tirsdag den 8. maj.

BAVARIAN FIK FDA-NIK

Bavarian Nordic oplyste sidste på eftermiddagen, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har tildelt orphan drug status til selskabets nye kræftvaccine, BN-Brachyury til behandling af chordoma, mens ellers var der ikke nyt til aktien, der det meste af dagen lå flot til.

- Det er rigtigt positivt. Hvor positivt er svært at sige, men jeg ikke indregnet en værdi af det i min model, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Aktien endte helt i C25-toppen med en stigning på 8,9 pct. til 182 kr.

OGSÅ REGNSKABER BLANDT SIDEPAPIRERNE

Der var også leveret tal fra selskaber uden for den eksklusive C25-klub. Blandt andet har Spar Nord, D/S Norden, AaB, Lollands Bank, Lån & Spar Bank og Totalbanken leveret regnskaber. Resultaterne fra dem resulterede dog ikke i voldsomme aktieudsving.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
18 maj
BAVA
Som lovet ville jeg vende tilbage i kurs 210. Tillykke til alle. Jeg holder. Kurs 250-260 kommer sna..
9
24 maj
BAVA
Der er dialog med WHO om at bruge Janssen/Bavarians produkt ved Ebola..
8
24 maj
BAVA
Der diskuteres med forskellige partner på RSV - ingen afklaring pt...
7
24 maj
BAVA
Vi er ved spørgsmål nu.. de forventer 120 mio USD for beviseret på Kopper...
7
24 maj
NOVO-B
Dejligt, at høre fra the fejlmaestro igen, kan du hygge dig med dig selv og dine  manglende data.   ..
6
18 maj
NOVO-B
Nå du har opdaget, at nyheden er 10 år gammel og det kun er targetområdet, der nu intensiveres udbre..
6
18 maj
BAVA
jeg tror den stiger når USA åbner, der er flere gode nyheder
6
24 maj
NOVO-B
Dejligt at se, at Novo nu selv melder ud,  de små tanker jeg har advokeret for, de sidste 2 år, ift...
5
24 maj
BAVA
Jammen det er da utroligt - deres resultat er det som de har lovet markedet også er I nogle som kriv..
5
20 maj
BAVA
Jeg har forøget kraftig i 180 og 170, jeg sælger ikke på dette niveau. Selvfølldig vilnjeg gerne hav..
5

Aktier/tendens: Positiv stemning ser ud til at løfte danske aktier

25-05-2018 08:10:11
Der er lagt op til en positiv dag, når det danske aktiemarked sætter gang i handlen fredag morgen, hvor Ørsted og Pandora kan komme i fokus efter torsdagens store fald.De amerikanske aktier sluttede torsdagen med små minusser, mens de asiatiske aktieindeks lå med blandede fortegn fredag morgen. De amerikanske futures og den tyske DAX-future ligger til gengæld med stigninger omkring en time før den..

Hartmann Q1: Sætter gang i effektiviseringsprogram for at nå 2018-mål

24-05-2018 14:29:06
Fremgang i emballagesalget og et højere teknologisalg prægede årets første kvartal hos emballageproducenten Brødrene Hartmann, der kom ud af perioden med en stigning i både omsætningen og indtjeningen.I første kvartal omsatte virksomheden for 624 mio. kr. mod 572 mio. kr. i samme periode af 2017, og fremgangen kom, på trods af at valutakurser påvirkede omsætningen i år med 55 mio. kr. Det fremgår ..

Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året

24-05-2018 09:59:22
Smykkekoncernen Pandora har kurs mod en nedjustering senere på året, vurderer Carnegie, som skærer gevaldigt i kursmålet for aktie til 400 kr. fra før 700 kr. og sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold". Finanshusets Pandora-analytiker, Lars Topholm, peger også på, at det kan blive nødvendigt at få nye kræfter ind til at få gennemført de nødvendige ændringer i selskabet og genskabe tilliden. Regn..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Norwegian suser til vejrs efter historie om Ryanair-interesse
2
Aktier/tendens: Positiv stemning ser ud til at løfte danske aktier
3
Pandora-analytikere ser fortsat Kina-potentiale trods kursbank - citat
4
Torsdagens aktier: Pandora og Ørsted trak C25 i rødt
5
Aktier/middag: Pandora og Ørsted trækker C25 i rødt

Relaterede aktiekurser

Flowserve Corporation 43,19 -0,5% Fald i aktiekurs
Novo Nordisk B A/S 304,75 0,3% Stigning i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 433,70 0,3% Stigning i aktiekurs
Bavarian Nordic A/S 204,50 -2,3% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 234,00 1,4% Stigning i aktiekurs
GN Store Nord A/S 244,20 1,5% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. maj 2018 10:40:53
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180524.2 - EUROWEB5 - 2018-05-25 10:40:53 - 2018-05-25 10:40:53 - 1 - Website: OKAY