15 maj: Aktier/PFA: Udsigt til at globalt opsving forlænges ind i 2019
15 maj: Pandora regnskab kostede aktionærerne mere end 11 mia. kr.
15-05-2018 17:03:17

Tirsdagens aktier: Pandora og NKT blev straffet i negativt indeks

Relateret indhold
17:04 - 
Torsdagens aktier: Pandora og Ørsted trak C25 i rødt
11:39 - 
Aktier/middag: Pandora og Ørsted trækker C25 i rødt
09:59 - 
Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året
Relateret debat
17:22 - 
Måske er det hvad der skal til for at få rytte op i det..
17:11 - 
Pandora har en uhyggelig lav RSI på omkring 20 lige nu...
17:10 - 
Min Nordnet så ud til at lukke på 499,5, men det kan je..

Pandora og NKT fik en børslussing tirsdag, efter at begge selskaber leverede regnskaber, der skuffede investorerne. Aktien i smykkekoncernen er normalt en aktie, som reagerer kraftigt på nyheder, og det var medvirkende til, at den endte i bunden af C25-indekset.

Det vurderer chefhandler i Danske Bank Mads Zink.

- Pandora falder på det skuffende resultat, der kom i dag. Markedet havde håbet på mere, end det det så. Pandora har det med at reagere rimelig kraftigt, når vi ser, at de afviger fra markedets forventninger, siger Mads Zink til Ritzau Finans.

Pandora-aktien faldt 15,5 pct. til 561 kr.

Pandoras regnskab viste en omsætning i første kvartal på 5115 mio. kr., hvor der blandt analytikere var ventet en omsætning på 5194 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates. Driftsresultatet (EBITDA) var på 1667 mio. kr., svarende til en EBITDA-margin på 32,6 pct. Her var der ventet 1773 mio. kr. og 33,6 pct. ifølge Ritzau Estimates.

Pandoras vækst i Kina, der i første kvartal var på 9 pct. i danske kr. mod 121 pct. i første kvartal 2017, var blandt de negative islæt i regnskabet.

Det danske eliteindeks, C25, var under pres hele dagen og sluttede tirsdag med et tab på 1,5 pct. til 1144,21.

NKT REGNSKABET SKUFFEDE OGSÅ

NKT var også ude med et resultat for første kvartal. Regnskabet indeholdt uændrede forventninger til 2018 og viste stigende omsætning og en bedre drift i koncernens klart største ben, Cables. Aktien 9,6 pct. til 168,50 kr.

- Forventningerne til NKT var ikke så store, så derfor er jeg også overrasket over at se, at den falder så meget. Der var også nogle positive ting - Solutions klarede sig bedre end ventet, siger Mads Zink.

Blandt de negative islæt var en udskydelse af den gigantiske kabelforbindelse Viking Link mellem Danmark og Storbritannien, som NKT håber at få del i.

Bavarian fik også et rap over nallerne i tirsdages handel, da aktien faldt uden selskabsspecifikt nyt. Afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen vurderer, at der kan være trafik mellem handlerne i Bavarian og Pandora.

Ifølge ham har udenlandske investorer solgt cirka 800.000 aktier i Pandora, mens de har købt op i Bavarian. Samtidig har de danske investorer omvendt solgt ud af Bavarian-aktien.

- Der er måske nogle danske investorer, der laver en omlægning fra Bavarian og over til Pandora, efter det fald den har i dag, siger Ole Kjær Jensen.

Bavarian-aktien faldt 6 pct. til 187,20 kr.

Jyske Bank endte dagen med et fint spring op uden selskabsspecifikt nyt. Aktien endte i 4,1 pct. til 367,40 kr.

FLERE ANALYTIKERÆNDRINGER

En anden af de positive historier i C25-indekset tirsdag er Novozymes. Credit Suisse har hævet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "neutral". Desuden blev kursmålet hævet med en tier til 350 kr., viser data fra Bloomberg News. Aktien 0,6 pct. til 314,20 kr.

Børshusene har også haft kig på aktierne på Ørsted og Danske Bank. Morgan Stanley har skåret sit kursmål for Danske Bank til 256 kr. fra 270 kr. Det berettiger til anbefalingen "ligevægt", selv om kursmålet ligger en bid over Danske Banks markedskurs tirsdag, hvor aktien steg 0,33 pct. til 215,20 kr.

Ørsted har modsat fået sat kursmålet i vejret af HSBC til 460 kr. fra 420 kr. Ørsted sluttede dagen med en stigning på 0,6 pct. til 405,10 kr.

Københavns Lufthavne havde behersket fremgang i første kvartal både på top- og på bundlinjen. Antallet af passagerer steg i perioden med 0,4 pct. til 6,3 millioner, og det større antal rejsende medvirkede til at løfte indtægterne.

Driftsresultatet steg med 18 mio. kr. til 364 mio. kr., mens bundlinjen viste et plus på 244 mio. kr. mod 230 mio. kr. i januar, februar og marts 2017, mens selskabets forventninger blev fastholdt. Aktien steg 1,4 pc.t til 5720 kr.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
21 maj
PNDORA
Hej Enkommentar,   Du skrev i en besked i går til en anden debatør, om hvad det var i Pandora's regn..
23
09:52
PNDORA
Carnegie vil have en kurs på 400 svarende til at Pandora kan købes for 44 mia. kr.  imellemtiden kom..
22
21 maj
PNDORA
Sludder Michael. At Pandora kom med et mindre heldigt regnskab berettiger slet slet ikke det massiv..
16
19 maj
PNDORA
Pandora realiserede i Q1 2018 en omsætning, som var 44 mDKK lavere end 1Q 2017, såfremt valutakurser..
15
21 maj
PNDORA
Fedt at bruge Dominick Beskos, han har om noget haft evner til at forudsige markedet. Man kan sige, ..
14
19 maj
PNDORA
Når nu det kan være så svært, at tolke shortere, og andre på markedet, så kan det være en god ide, a..
13
18 maj
DANSKE
Kongsmart, Jensen og Pedersen var de 3 sidste kandidater til en højt betroet post i banken. De mangl..
13
23 maj
PNDORA
Jeg startede med at købe op i Pandora i april 2017, and har købt op hele vejen ned derfra med en sni..
11
21 maj
PNDORA
Mange her paa EI tror fuldt og fast paa, at shorterne skaber den rigtige kurs paa Pandora. Det vil j..
10
09:58
PNDORA
Ja det ligner bestillingsarbejde, utroligt at så mange hopper på limpinden.
9

Hartmann Q1: Sætter gang i effektiviseringsprogram for at nå 2018-mål

24-05-2018 14:29:06
Fremgang i emballagesalget og et højere teknologisalg prægede årets første kvartal hos emballageproducenten Brødrene Hartmann, der kom ud af perioden med en stigning i både omsætningen og indtjeningen.I første kvartal omsatte virksomheden for 624 mio. kr. mod 572 mio. kr. i samme periode af 2017, og fremgangen kom, på trods af at valutakurser påvirkede omsætningen i år med 55 mio. kr. Det fremgår ..

Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året

24-05-2018 09:59:22
Smykkekoncernen Pandora har kurs mod en nedjustering senere på året, vurderer Carnegie, som skærer gevaldigt i kursmålet for aktie til 400 kr. fra før 700 kr. og sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold". Finanshusets Pandora-analytiker, Lars Topholm, peger også på, at det kan blive nødvendigt at få nye kræfter ind til at få gennemført de nødvendige ændringer i selskabet og genskabe tilliden. Regn..

TCM: Kapitalfond har solgt alle aktier seks måneder efter børsnotering

24-05-2018 08:35:40
Majoritetsaktionæren Innovator International, der ejes af kapitalfonden IK Investment Partners, har solgt alle sine aktier i den danske køkkenkoncern TCM Group.Salget af de i alt 1,97 mio. aktier er solgt gennem en accelereret bookbuiding-proces til institutionelle investorer for 98 kr. per aktie, skriver Bloomberg News.Torsdag er det præcist seks måneder siden, at TCM Group havde første handelsda..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året
2
Bavarian Q1: Lav omsætning giver trecifret millionunderskud
3
Pandora/Carnegie: Sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold" - NY
4
Aktier/tendens: Ørsted kan blive presset af nederlag i USA
5
Norwegian suser til vejrs efter historie om Ryanair-interesse

Relaterede aktiekurser

Pandora A/S 496,60 -4,1% Fald i aktiekurs
Danske Bank A/S 212,80 -1,9% Fald i aktiekurs
NKT A/S 168,40 -1,6% Fald i aktiekurs
Novozymes B A/S 327,40 0,3% Stigning i aktiekurs
Bavarian Nordic A/S 209,30 1,7% Stigning i aktiekurs
Københavns Lufthavne A/S 5.720,00 -0,3% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. maj 2018 17:29:41
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB3 - 2018-05-24 17:29:41 - 2018-05-24 17:29:41 - 1 - Website: OKAY