17 maj: Prime Offices opkøb bidrager til pænt løft
17 maj: Torm/CEO: Godkendt kvartal i svært marked
17-05-2018 10:55:55

H+H/CEO: Priser driver væksten for fuldt udnyttede polske fabrikker

Relateret indhold
17 maj - 
Aktier/åbning: Mærsk trækker aktierne ned på dag med då..
17 maj - 
H+H Q1: Fastholder forventninger efter underskud i førs..
17 maj - 
Aktier/tendens: Mærsk tager fokus på dag med flere regn..
Relateret debat
10 maj - 
Har set lidt på denne aktie. De udvider i Polen og Engl..
24 apr - 
Tak for link Mvh.
24 apr - 
http://www.hplush.com/documents/10180/17554146/358_Busi..

Porebetonproducenten H+H International oplever stor fremgang i Polen, hvor gode markedsforhold giver basis for stigende priser og fuld udnyttelse af selskabets seks fabrikker i landet.

Selvom fabrikkerne kører på højtryk, har selskabet ingen planer om deciderede kapacitetsudvidelser, og væksten fremadrettet ses primært drevet af yderligere prisstigninger.

- Vi høster frugterne af det strategiske arbejde, vi lavede i 2015, i kombination med en ret stærk polsk økonomi og en god byggeaktivitet. Det gør, at vi ser en meget stor fremdrift i Polen, siger selskabets administrerende direktør, Michael T. Andersen, i et interview med Ritzau Finans.

MARKEDSSITUATION ÆNDRET I POLEN

Han henviser til, at selskabet tilbage i 2015 gennemførte nogle opkøb i Polen, hvor selskabet siden lukkede fire ud af ti fabrikker og dermed tog 15 pct. af kapaciteten ud af markedet.

Konkurrenter reducerede ligeledes kapacitet, hvilket skabte en bedre balance i markedet, hvor der tidligere havde været en stor overkapacitet.

- Det har simpelthen ændret markedssituationen, hvor vi også på baggrund af et stigende aktivitetsniveau ser både øget efterspørgsel og øgede priser, forklarer Michael T. Andersen.

Han estimerer, at H+H med sine fabrikker har en markedsandel på omkring 25 pct. af kapaciteten på det polske marked, hvor selskabet er begrænset af det output, som de fabrikker kan præstere.

BEGRÆNSET AF KAPACITET

- Vi er begrænset af vores output nu. Det er pris, som kommer til at drive væksten - og så det vi kan få presset ud af fabrikkerne, for vi har ikke mere kapacitet, siger direktøren.

Etablering af ny kapacitet på det polske marked er ifølge direktøren "ikke vores vej frem i Polen".

- Vores strategi vil være at optimere outputtet på vores fabrikker så meget, vi kan. Vi vil gerne investere i bestående fabrikker for at optimere og forbedre outputtet, men vi har ikke tænkt os at etablere ny kapacitet til porebeton, siger Michael T. Andersen.

Han tilføjer, at det år for år er lykkedes selskabet af forbedre outputtet ved at fokusere på procesforbedringer, og selskabet har også et investeringsprogram de næste 3-4 år, som også vil kunne give nogle marginale forbedringer, men det vil ikke være "step changes".

BASIS FOR YDERLIGERE PRISSTIGNINGER

I regnskabet for første kvartal bliver udviklingen i Polen betegnet som usædvanligt godt, og prisudviklingen bidrager stærkt til udviklingen, da de er steget mere end 10 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Og der er basis for yderligere prisstigninger ifølge H+H-direktøren.

- Vi har stadigvæk forventninger til, at vi bliver ved med at opnå prisstigninger. Hvis du ser på prisniveauet i Polen, så er det stadigvæk lavere end vores andre markeder, siger Michael T. Andersen.

Han tilføjer, at udviklingen naturligvis også vil være påvirket af, hvad der sker med priserne generelt i Polen for alle substituerbare produkter, ligesom selskabets omkostningsniveau også er noget lavere i Polen end eksempelvis i Tyskland og England.

- Men vi tror stadigvæk, at der er rum for prisstigninger, siger Michael T. Andersen.

Sidste år udgjorde salget i Polen 20 pct. af H+H's samlede omsætning, men det tal er steget noget på baggrund af udviklingen i første kvartal.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Aktier/tendens: Positiv stemning ser ud til at løfte danske aktier

25-05-2018 08:10:11
Der er lagt op til en positiv dag, når det danske aktiemarked sætter gang i handlen fredag morgen, hvor Ørsted og Pandora kan komme i fokus efter torsdagens store fald.De amerikanske aktier sluttede torsdagen med små minusser, mens de asiatiske aktieindeks lå med blandede fortegn fredag morgen. De amerikanske futures og den tyske DAX-future ligger til gengæld med stigninger omkring en time før den..

Hartmann Q1: Sætter gang i effektiviseringsprogram for at nå 2018-mål

24-05-2018 14:29:06
Fremgang i emballagesalget og et højere teknologisalg prægede årets første kvartal hos emballageproducenten Brødrene Hartmann, der kom ud af perioden med en stigning i både omsætningen og indtjeningen.I første kvartal omsatte virksomheden for 624 mio. kr. mod 572 mio. kr. i samme periode af 2017, og fremgangen kom, på trods af at valutakurser påvirkede omsætningen i år med 55 mio. kr. Det fremgår ..

Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året

24-05-2018 09:59:22
Smykkekoncernen Pandora har kurs mod en nedjustering senere på året, vurderer Carnegie, som skærer gevaldigt i kursmålet for aktie til 400 kr. fra før 700 kr. og sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold". Finanshusets Pandora-analytiker, Lars Topholm, peger også på, at det kan blive nødvendigt at få nye kræfter ind til at få gennemført de nødvendige ændringer i selskabet og genskabe tilliden. Regn..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Norwegian suser til vejrs efter historie om Ryanair-interesse
2
Aktier/tendens: Positiv stemning ser ud til at løfte danske aktier
3
Pandora-analytikere ser fortsat Kina-potentiale trods kursbank - citat
4
Torsdagens aktier: Pandora og Ørsted trak C25 i rødt
5
Aktier/middag: Pandora og Ørsted trækker C25 i rødt

Relaterede aktiekurser

H+H International A/S 132,60 -0,7% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. maj 2018 10:51:26
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180524.2 - EUROWEB5 - 2018-05-25 10:51:26 - 2018-05-25 10:51:26 - 1 - Website: OKAY