05 jul: IMF skærer vækstudsigter for Tysklands økonomi
05 jul: Jaguar advarer mod milliardregning ved hårdt brexit
05-07-2018 07:30:02

Nordeas Facebook-protest gælder kun en brøkdel af aktierne

Mark Zuckerberg
Relateret indhold
20 jul - 
Fredagens aktier: Lundbeck og Coloplast holdt C25 fri a..
20 jul - 
Nordea/Arctic: Løfter kursmål efter regnskab
20 jul - 
Aktier/middag: Coloplast topper markedet efter norsk ry..

Nordea gik for nylig ud med en nyhed: Bankens bæredygtige investeringsforeninger vil ikke længere investere i Facebook.

Faktisk sælger de såkaldte Nordea Stars-fonde alle deres Facebook-aktier efter skandalen om det sociale medies datasløseri.

Det var en udmelding, der trak overskrifter i hjemlige og udenlandske medier. Men ikke altid lige dækkende. For beslutningen gælder kun en lille andel af Nordeas beholdning af Facebook-aktier.

Kernen i historien er, at Nordea mener, at Facebook har vist for lidt samarbejdsvillighed og ansvar oven på afsløringerne om Cambridge Analytica.

Ikke en eneste seriøs bæredygtig fond i verden bør eje aktier i Facebook, har Nordeas chef for ansvarlige investeringer, Sasja Beslik, udtalt til Bloomberg News.

- Det er rart at være bæredygtig, så længe det ikke gør ondt. Når det gør ondt, er ingen bæredygtige. Det er en joke, har Sasja Beslik tilføjet på Twitter om fonde, der beholder deres Facebook-investeringer.

Derfor sælges aktierne i Nordea Stars.

EN STREG I SANDET

- Det her er den klareste måde at give udtryk for sin utilfredshed på. Formålet er at lægge pres på Facebook og sektoren i det hele taget og trække en streg i sandet, for hvad vi synes er acceptabelt, forklarer Eric Pedersen, chef for Nordea Invest i Danmark, over for Ritzau Finans.

Banken mener også, at der nu er højere risiko ved investeringer i Facebook, fordi firmaet risikerer at blive ramt af strammere lovgivning oven på skandalerne og dermed får sværere ved at tjene penge.

GÆLDER KUN DE BÆREDYGTIGE FONDE

Men bæredygtigheden er kun afgørende for en udvalgt skare af Nordeas investeringsfonde. Og beregninger foretaget af den svenske avis Dagens Industri og Ritzau Finans viser, at Nordeas beslutning gælder langt under en tiendedel af Nordeas samlede investering i Facebook.

Ifølge data fra Bloomberg ejer Nordea som helhed - inklusive alle investeringsforeninger - nemlig 4,5 mio. aktier i Facebook. Det svarer til 5,6 mia. kr. og er i øvrigt en voksende beholdning - i slutningen af 2017 ejede Nordea mindre end 4 mio. aktier i det amerikanske sociale medie.

Og de almindelige fonde kan sagtens eje Facebook-aktier, siger Eric Pedersen fra Nordea Invest.

TO NIVEAUER

- Vi kører to niveauer, hvad angår ansvarlighed og bæredygtighed. Vi har et relativt højt grundniveau i alle vores produkter, og så har vi de fonde, vi kalder Stars, hvor vi skruer ekstra op for bæredygtighed og ansvarlighed.

- Det er ikke så grelt, at vi ikke kan have Facebook-aktier i nogen af vores porteføljer, men det er klart, at forvalterne i de almindelige afdelinger vil registrere en forhøjet risiko ved den her aktie og have et højere afkastkrav for at beholde den i porteføljen, siger Eric Pedersen.

Hvor mange Facebook-aktier, Nordea har haft placeret i Stars-fondene, ønsker banken ikke at kommentere. Men ud fra oplysninger på bankens hjemmeside står det klart, at tallet er langt under 10 pct. af beholdningen - og formentlig tættere på 1 pct.

Foreholdt de tal afviser Nordea fortsat at forholde sig til mængden af solgte Facebook-aktier i Stars-fondene.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
19 jul
NDA-DKK
Så godt er det altså ikke, hvis du kigger på kerneposterne. Fremgangen er primært drevet af “andre ..
3
19 jul
NDA-DKK
Optimisten. Jeg er 100% enig med dig. På ingen måde et kongeregnskab. Det uomtvisteligt vigtigste pu..
2
19 jul
NDA-DKK
Markedet har det med at kigge på kerneposterne Michael. Du kan læse i regnskabet, at Nordea har få..
2
19 jul
NDA-DKK
ROE, % 13.9   måske lidt pumpet af ekstraordinære udgifter men alligevel rigtig højt
1
19 jul
NDA-DKK
i overser at de er godt på vej med deres effektiviseringsprogram. de skulle skære 4000 stillinger væ..
1
19 jul
NDA-DKK
Der er plads til solide stigninger ud fra den nuværende kurs 😊
1
19 jul
NDA-DKK
Har ikke aktien. Havde jeg købt for dyrt ind som du postulerer, ville det da gavne mig at tale akti..
1
19 jul
NDA-DKK
Tjek lige year-on-year væksten i indtjeningen for Q2 2018.   Nordea - Revenue (Total operatin..
1
18 jul
NDA-DKK
Hmmm uenig!   Danske Bank tror jeg faktisk bliver en enlig svale. SEB og Swedbank i Sverige, samt DN..
1
18 jul
NDA-DKK
Nordea har i en længere periode været dårligere til at tjene penge end DB, så det giver vel god meni..
1

Santa Fe/CFO: Initiativer kan først få effekt i 2019

20-07-2018 16:29:10
Det er udfordringer på nøglemarkederne Storbritannien og Australien, der er så store, at de ikke kan kompenseres af en god udvikling på markederne i Kontinental-Europa og USA, der er baggrunden for fredagens nedjusteringen fra Santa Fe. Det siger CFO Christian Møller Laursen til Ritzau Finans. - Udfordringerne i UK og Australien er så store, at resten ikke kan samle op på det, siger han og tilfø..

Brøndby-aktien hopper efter salget af Christian Nørgaard

20-07-2018 09:09:25
Et spillersalg og opjusterede forventninger får aktien i fodboldklubben Brøndby IF til at tage et hop fredag morgen, hvor aktien fem minutter efter handelsstart ligger 4,4 pct. højere i 1,66 kr.I de første minutter lå aktien næsten 8 pct. højere.Efter dansk børslukketid torsdag oplyste Brøndby, at klubben har gennemført salget af midtbanespilleren Christian Nørgaard til den italienske Serie A-klub..

SAS kan blive hårdt ramt af nye regnskabsregler - citat

20-07-2018 08:39:08
Nye regnskabsregler betyder, at udsving i dollarkursen kan få stor indflydelse på SAS' driftsresultat og bundlinje.Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.Nye regnskabsregler, kaldt IFRS16, som træder i kraft fra 2019, betyder, at tallene på SAS' resultatopgørelse kan svinge en hel del mere end tidligere. Det betyder også, at dollarkursen vil få større konsekvenser for det skandinaviske flyselskab. - ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Nordea Bank AB 91,02 1,8% Stigning i aktiekurs
Nordea Bank AB 65,40 1,1% Stigning i aktiekurs
Nordea Bank Ord Shs 65,40 1,1% Stigning i aktiekurs
Nordea Bank 9,650 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. juli 2018 12:11:05
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180712.1 - EUROWEB1 - 2018-07-22 12:11:05 - 2018-07-22 12:11:05 - 1 - Website: OKAY