09 jul: Tyskland: Eksport steg mere end ventet i maj
09 jul: Aktier/tendens: Pandora kan tage fokus i ventet grøn handelsstart
09-07-2018 08:08:39

Novo Nordisk bliver overhalet af amerikansk konkurrent - citat

Relateret indhold
Relateret debat
12:42 - 
Er det virkelig for meget forlangt, at debattører på EI..
11:57 - 
Dit oneliners indlæg bliver ugens højdespringer og gad ..
10:02 - 
. Danish prosecutors declined to investigate a similar ..

Novo Nordisk overlader førerpositionen til amerikansk konkurrent efter flere års dominans på det amerikanske marked, da Novos topmiddel, Victoza, ikke længere er det mest populære middel i den såkaldte GLP-1-klasse.

Det skriver Berlingske Business.

Novo Nordisk mistede ifølge data fra Bloomberg Intellegence sin førerposition i april til det amerikanske middel Trulicity. Man kan se på antallet af udskrevne recepter i april i USA, at det amerikanske selskab Eli Lilly med sit middel Trulicity nåede op på 377.000, hvorimod Novos Victoza nåede op på knap 374.000.

- Det har været meget tydeligt de seneste år, at bekvemmelighedsfaktoren betyder temmelig meget i dette spil. Det er baggrunden for, at Trulicity nu har overhalet Victoza, siger Søren Løntoft Hansen, der er er senioranalytiker i Sydbank, til Berlingske Business.

Novo Nordisk har de seneste to-tre år tabt markedsandele til det amerikanske selskab Eli Lilly, som skyldes bekvemmeligheden af det amerikanske middel, der kun skal indtages én gang om ugen, i modsætning til Victoza som skal indtages dagligt.

Novo Nordisks markedsandele er faldet omkring 17 pct. siden 2015 på det amerikanske GLP-1-marked, og selskabet har i dag knap 43 pct.

Søren Løntoft siger dog, at det ikke kun er skidt for Novo Nordisk, da det amerikanske middel Trulicity har været med til at gøre markedet for GLP-1-produkter større og samtidig øget fokus på segmentet. Det betyder, at selv om Novo Nordisks diabetesmedicin har tabt markedsandele, bliver det kompenseret af det voksende marked.

/ritzau/FINANS